Velkommen til Husby Hole



Bondeoproer 01

Bondeoprør

Ifølge en historisk overlevering stod der i 1441 et mægtigt slag ved Husby mellem kongen, Christoffer af Bayern, og de nørrejyske bønder, som gjorde oprør mod det voksende adelsvælde.

Sagnet fortæller, at bønderne havde forskanset sig i en vognborg og overdækket hulvejen, så den så ud som en græsmark. Kongens tunge rytteri faldt gennem græstæppet og blev overvundet. Kongen samlede imidlertid hurtig en ny hær og det kom igen til kamp. Denne gang blev bøndernes vognborg revet op og bondehæren splittet. Dens anfører Henrik Tagsen Reventlow blev taget til fange og senere henrettet i Aalborg. Mellem 600 og 2.000 mænd siges at være faldet i slagene.

Om det nu virkelig er her slaget har stået eller længere sydpå ved Sct. Jørgensbjerg, vides ikke med sikkerhed. Begge steder er der ved arkæologiske undersøgelser afdækket store knoglesamlinger. I 1964 fandt man en stor grav – sandsynligvis resterne af de dræbte bønder.

Granitstenen er til minde om bondeoprøret i 1441, hvor slaget mellem bondehæren og Christoffer af Bayern stod. Stenen blev rejst 500 år efter, på det højeste punkt lige over hulvejen, og indviet ved en folkefest efter afslutningen på den tyske besættelse i 1945.
 

Landskabet 01

Landskabet

I 1972 blev ca. 89 ha. fredet omkring Husby Hole for at bevare de historiske og landskabelige værdier.

Det kuperede morænelandskab, med Skårhøjs 59 meter som den højeste bakke, er et geologisk set ungt landskab, der er dannet under sidste istid for ca. 15.000 år siden.

Hele det nuværende fredede areal, var før udyrket hede og overdrev, og jorden var delt op i lange og smalle lodder, så alle Husbys bønder kunne tage del i græsningen og lynghøsten.

Stednavnet Husby har oprindelse helt tilbage til vikingetiden (ca. 800-1050), mens Hole betyder hulning eller hulvej. Hulvejene kom af kørsel med forspand af heste eller okser. Hjulsporene gnavede sig efterhånden dybere og dybere ned i bakken.

Lidar Scanninger

Lidar-scanninger

Laserscanning fra fly giver et tredimensionelt udtryk over området, hvorved højder og dybder bliver ekstra fremhævet. Hulvejene og gravhøjene ses meget tydeligt.

Naturen Enebaer

Planter

Den nordligste del af området er domineret af nåletræsplantager, plantet på tidligere hede. I skovbunden trives mosser og svampe, som er meget lidt lyskrævende.

Den midterste del af fredningen består stadigvæk af hede og lysåbne overdrev, med bevoksning af forskellige dværgbuske som lyng, revling, blåbær og tyttebær. Der vokser en del gyvel på de lysåbne arealer. Gyvel er en dominerende plante, som kan fortrænge anden flora. Derfor bekæmpes gyvel på udvalgte områder i fredningen.

Naturen Gyvel

Gyvel

Gyvel vokser især på tørre, næringsfattige jorder, hvor den kan danne tætte krat, der kan blive flere meter høje. Dens vækst er risformet med grønne 5-vingede grene. Den blomstrer, når den er 2-5 år gammel og kan blive op til 20 år. Planten er meget rigtblomstrende med store gule blomster.

Naturen Djaevlesbid

Djævelsbid

Djævelsbid er en flerårig plante, der vokser på fugtig, åben og næringsfattig jord. Den blomstrer i august-september og har blå-violette blomster. Planten bliver 25-60 cm. høj. Den har bladroset ved jorden og blomsterstilkene er oftest grenede.

Sommerfuglelarver fra den sjældne Hedepletvinge, lever kun på Djævelsbid.

Naturen Nyserollike

Nyserøllike

Nyserøllike er tæt beslægtet med Almindelig Røllike og tilhører også kurvblomstfamilien og bliver 20-40 cm. høj og har hvide til cremefarvede blomster.

Naturen Almroellike

Almindelig Røllike

Almindelig Røllike er en flerårig urt af kurvblomstfamilien, som bliver 20-50 cm høj. Den vokser på solrige tørre og våde steder. Blomsten er hvid, men man kan også træffe rosafarvede blomster. Man kan lave kryddersnaps af tørrede nyudsprungne blomster.

Naturen Revling

Revling

Revling er en lav stedsegrøn busk med nåleformede, tætstillede blade med små, velsmagende sorte bær. Revlingerisene blev i gamle dage anvendt til fremstilling af koste og karskrubber.

Naturen Blabaer

Blåbær

Blåbær er en lav løvfældende busk med oprette grønne grene. Bladene er friskgrønne og bærrene er sorte med blåligt skær. Saften farver stærkt blå. Blåbær er velsmagende og kan forveksles med Mosebølle, som også har blå bær, der dog er hvide indeni og smagsløse. Modner om sommeren og kan plukkes fra juli til september.

. .

Jammerbugt Natur